I sommermånederne udstiller 2 nye kunstnere i galleriet med malerier, der stråler af sol og sommer.
Signe Anne Bjerre viser sine dejlige farvestærke storbybilleder, der myldrer af indtryk og som får fantasien på arbejde.
De kubistiske former, der brydes af naturelementer, gør malerierne meget levende.
Man mærker næsten storbyens pulserende liv med nye oplevelser ved hvert gadehjørne.
Janusz Tyrpak's sensuelle kvindeansigter, befinder sig i en drømmeverden, hvor alt kan ske. De ekspressive koloristiske malerier viser også, at han mestrer antydningens kunst.